mandag den 28. november 2011

torsdag den 24. november 2011

Grumme bøger!

Jeg har læst to grumme bøger i rap. Jeg læser mange forskellige bøger: spændingsromaner, fiction, jeg elsker fagbøger og jeg læser bøger om emner jeg ikke forstår, fordi jeg er nysgerrig. Jeg læste engang en bog om anoreksi og en anden om en kønsskifteopereret mand – bare fordi jeg ikke forstår det. Jeg er og vil altid være interesseret i Holocaust, fordi det er det grusomste og mærkeligste der nogensinde er sket og det må ALDRIG ske igen. Derfor skal vi læse bøger om det og derfor anbefaler jeg disse to bøger, for vi må ALDRIG glemme det:

”Jeg er den sidste jøde” er skrevet af Chil Rajchman, der som 29 årig blev sendt til udryddelseslejren Treblinka. Efter hans død for nogle år siden, fandt arvingerne hans erindringer om opholdet. Rajchman overlevede i første omgang gasning ved at udgive sig for frisør, hvor han klippede håret af kvinderne, før de blev gasset. Senere udgav han sig for ”tandlæge”, hvor han trak kunstige tænder ud på de døde fanger. Efter 10 måneder gør fangerne oprør, og det lykkedes Chil at flygte, men kun 57 ud af ca. 300 overlever flugten. Eksperter har vurderet at 900.000 døde I Treblinka, men I dag regnes dette tal for at være alt for lavt, og det skønnes at ca. 1.500.000 er mere realistisk.
Denne bog er meget anderledes end andre Holocaust bøger, da den er en fanges egne ord og ikke en interview bog skrevet af en journalist. Chil har skrevet sine erindringer lige efter hans flugt, jeg går ud fra at det er hans måde at komme af med de frygtelige minder på. Jeg kan love dig at det er den mest grusomme og ækle bog du nogensinde har læst og sikkert nogensinde kommer til at læse. Den er så utroligt grum at jeg ikke fik nogen billeder inden i mit hoved – og gudskelov for det, for ellers ville jeg nok ikke have sovet 14 dage efter.

Den anden bog er en interviewbog om Arlette Levy Andersens år (ja, et helt år) i Auschwitz, den hedder ”Pigen fra Auschwitz”. Jeg så hende ved et tilfælde i fjernsynet og var solgt, den bog måtte jeg læse. Arlette er fransk, en yndig ældre dame, som endelig står frem og fortæller på foredrag og nu også i bogform.
Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I 40 år fortalte hun end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre.

I bogen åbner hun nu op til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: »Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte«, som hun udtrykker det. Det var også det jeg hørte på TV og faldt for. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Efter befrielsen rejser Arlette til Danmark på en studietur og forelsker sig i en dansk mand, som hun senere gifter sig med og dermed selv bliver dansker.

Den er også meget anbefalelsesværdig, mere stille og rolig end Chils beretning, men stadig grum. Da det er en journalist der har skrevet og redigeret hendes beretning, er der også mange flere facts med. Jeg vil utroligt gerne opleve et af hendes foredrag.

Men nu trænger jeg dælme til at læse noget overfladisk chicklit.

mandag den 21. november 2011

torsdag den 17. november 2011

Nu bli’r det svært

At vælge! For de danser jo alle tre fantastisk!
Patrick og Claudia
Tommy og Marianne
Sofie og Silas

Åhr, kunne de bare danse videre resten af vinteren! :)

mandag den 14. november 2011

torsdag den 10. november 2011

Neglehygge 2.0

I tirsdags holdt vi neglehygge version 2.0 hjemme hos mig. Ja, jeg arbejder i IT-branchen. :) Det var superhyggeligt. Vi startede med noget rigtig go' mad, kinesisk buffet fra den lokale:
Bemærk Marilyn Monroe servitterne.

Der blev snakket og grint godt, for det er det go'e samvær der er i fokus:

Efter al den go'e mad flyttede vi over i sofaerne, drak the og kaffe og kastede lidt chokolade i gabene - og så blev der kigget på Konad plader og planlagt designs:

Her er jeg i gang med at stemple og lakere en sød kollegas negle:
Det er søde ægtemand som tog lidt billeder da han kom hjem, så jeg beklager det skæve fokus.

Her kommer så fire sæt negle jeg lavede, de første er min helt nye lyseblå hololak fra Makeup Store (SIW), den var alle forelskede i og den er også bare flot. Der blev stemplet sommerfugle på tommefingeren og stjerneagtige blomster på de andre fingre:

De næste negle er en helt ny blå lak fra Sally Hansen, som jeg ikke engang selv har prøvet endnu, den er jeg ret vild med. Ovenpå er der stemplet sorte blomster og der er sat en enkelt rhinsten i ringfingerneglen:

De næste negle er et bevis på at det kan betale sig at opbevare sine lakker i køleskabet. Denne fine lilla lak er nok 25 år gammel og "still going strong". :) Der er stemplet sorte blomster på med en klar rhinsten i midten af hver blomst, superfint:

De sidste er med en neutral base, hendes stjernetegn (hummerens tegn, hæhæ) og med en turkisblå Nfu-Oh flagelak ovenpå:

1.000 TAK for en superhyggelig aften til mine skønne kolleger! :)

torsdag den 3. november 2011

Strut

Det er bonustid! Jep, der er allerede gået et kvartal igen, utroligt men sandt! Jeg forstår det heller ikke, og inden vi når at blinke med øjnene er det jo jul. Nå, jeg elsker jul, så absolut ingen klager herfra. Bonustid er lig snoldetid, lidt snold må der være plads til, selvom der skal lægges til side til vores USA tur til februar. Så jeg har investeret i et strutskørt:
Jep, et strutskørt! Jeg er jo vild med halvtredserne og klæder mig helst altid i stilen fra dengang kvinder lignede kvinder, men jeg har en tilståelse: jeg har faktisk aldrig ejet et strutskørt, selvom jeg har adskillige kjoler som det ville klæde med et sådant under:

Den gråbrune kjole skal snarest nyde godt af min nyeste investering. Jeg er dog ikke så modig at jeg vil bruge det på arbejde, men det skal bruges ved enhver given lejlighed der er bare den mindste smule festlig. Jeg har købt det hos Doris Design, og det koster ca. 550 danske kroner (der er 36 meter stof i et skørt!), men det er fra England, så der ryger ikke alt muligt ækel told og moms på.

Og for nu at blive i halvtredserafdelingen, så har jeg fundet min absolutte yndlingssanger (udover Elvis, naturligvis) på vinyl på Amazon – Sam Cooke:
Jeg glæder mig rigtig meget til også at kunne spille ham på pladespilleren, det er bare noget helt andet end at smide en skive i CD-spillen. Ved I hvem han er? Jeg er sikker på at I kender Wonderful World, den kender alle og den har været brugt i rigtig mange film:

Jeg elsker bare hans stemme!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...