torsdag den 29. marts 2012

Pinterest

HJÆLP - jeg er kommet på Pinterest og jeg har dælme svært ved at komme af igen! For magen til hyggeligt tidsspilde skal man da lede længe efter. Jeg ELSKER det. Jeg kan sidde og kigge på andres ”pins” og nåle dem op på mine egne virtuelle opslagstavler i timevis, hvis ikke jeg passer på. Jeg har overvejet at tilmelde mig det sidste års tid, men jeg prøver virkelig på at være selektiv med hvad jeg tilmelder mig, for i vore dage kan man jo snart tilmelde sig hvad som helst, og det er altså ikke alting der er lige fantastisk. Men det er Pinterest! Så har du lyst at følge mine ”opslagstavler”, så klik på logoet øverst til højre – og sig endelig til hvis du ønsker en invitation.

mandag den 26. marts 2012

torsdag den 22. marts 2012

Penneveninden

Hedder det overhovedet ”penneveninde” mere, når nu man mailer?

Nå-men, i 12 år har jeg skrevet med Laurel, som sælger gamle smykker. Det startede med at jeg købte et smykke af hende. Da søn var seks år og selv cyklede i skole, blev jeg sådan rigtig mor-ked-af-det, for jeg syntes min lille dreng cyklede ud af mit liv. Jeg trængte til at forære mig selv et smykke (kuren mod alt), og bestilte et hos Laurel og skrev et par linier om at jeg var ked af det. Vi har nu skrevet sammen i TOLV år! Og for et par uger siden mødte jeg hende så endelig i virkeligheden, her sidder vi sammen i sofaen:

Og her sludrer vi på altanen:
Hun var lige præcis så sød, skøn, indtagende og nem at snakke med, som jeg havde forestillet mig. Vi snakkede og snakkede og snakkede til sent om aftenen og jeg ville slet ikke derfra. Især ikke fordi jeg havde den der frygtelige følelse af at vi måske aldrig ses igen, men det håber jeg virkelig at vi gør. Her går vi en lang tur på stranden og venter på at raketten bli’r fyret af:

Og jeg fik gaver – de smukkeste, gamle, grønne smykker:
Hun er en helt speciel ven!

torsdag den 15. marts 2012

Vinter- og US-negle

Lige inden jeg tog på ferie til USA for et par uger siden sneede det i Danmark, så derfor lavede jeg snefnugsnegle:
Den mørkeblå lak er købt i 1985 på et marked i Italien, hvor min veninde dengang boede, og den er still going strong. Jeg vil mene at Essies ”Aruba Blue” er meget lig den. Ellers har jeg investeret i både en sort og en hvid speciallak fra Konad, og de er virkelig gode.

Lige inden jeg tog til USA måtte jeg jo også lave nogle USA negle:
Jeg havde en plade med det amerikanske flag og lidt andet ”stars and stripes” relateret, så nu kunne jeg endelig få det brugt. Lakken er ”Fashion Addict” fra Color Club, en smuk rosa-lilla holo-lak, som jeg tænkte ville gøre sig godt i solen. Mine Konad negle gav mit i øvrigt rabat på Konad produkter i Sawgrass Mills centret, men mere om det senere. :)

mandag den 12. marts 2012

torsdag den 8. marts 2012

Tilbage til Fremtiden

Jeg har lige været på to ugers ferie i Florida, så denne måned kommer nok til at handle lidt om USA.

Jeg har været vild med Tilbage til Fremtiden siden den første kom i 1985, og da søn var gammel nok, så vi den sammen. Vi har set den ca. 100 gange siden og kan replikkerne udenad. Det er så absolut en af vores yndlingsfilm. Siden søn var 6-7 år har vi sagt at vi en dag skulle sidde i den Delorian, som er tidsmaskinen i filmen. Og det skete så i forrige uge, dvs. vi måtte ikke sidde i den mere, men vi mødte til gengæld ”Doc”, som vi fik os en længere sludder med:

Og selvfølgelig fik taget billeder sammen med:

Da vi skulle til at gå tog han fat i søn og sagde: ”Come here son, I’ve got a good feeling for this”. Og så lavede de plakaten fra to’er filmen:
Jeg ELSKER bare det billede!

Her er den rigtige plakat til sammenligning:

Det var en skøn dag, og søn sagde bagefter ”at det gav et helt sug i maven”.

torsdag den 1. marts 2012

Min yndlingsbiler

Hvis nu penge og plads og sure ægtemænd ikke var et problem, så ville jeg investere i følgende:

En håndbygget Morgan fra halvtredserne:

Og jeg kunne godt nøjes med 4/4, selvom V8-lyden ikke fås bedre. Den skal være Racing Green, ha’ lædersæder og læderbælte om kølerhjelmen, læderkuffert bagpå og måske også en stor sort herreparaply:
Men den koster altid på den forkerte side af en halv million, suk.

Så er denne her meget mere indenfor rækkevidde:
Og sådan en lille Fiat 500 fylder jo ingenting, faktisk fås den med skulderstrop, så man bare kan tage den over skulderen i stedet for at parkere den. Sidste forår var jeg faktisk ved at købe én, men SÅ blev søde ægtemand (SÆ) til SURE ægtemand – hold da op, han var svær at gøre go’ igen. Til gengæld lovede han mig at passe min Opel GT til jeg en dag ikke gad den mere, og det får han lov til.

En blank sort gangsterbil skulle også indgå i samlingen:
Den er bare SÅ elegant, så den vil også klæ’ mig når jeg bli’r gammel.

Og så banker mit hjerte stadig for lille Nolte:
Så selvom han er en rustpotte, skulle han også indgå i samlingen. Så lille og sød og charmerende. Vores lille Nolte er nu nok død for mange år siden.

Har du en yndlingsbil?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...