mandag den 30. december 2013

torsdag den 26. december 2013

Julenegle

Anden juledag, så jeg kan lige nå at vise året julenegledesign inden vi pakker al julepynten sammen.

Den grønne glimmerlak er Color Clubs Magic Elf stemplet med granskove, fra en af mine nye PUEEN plader.

Dette er nok mine yndlingsjulenegle, Candy Canes, eller polkagrise, som de hedder på dansk, hvilket slet ikke giver mening, for de har da intet med grise at gøre. Den hvide er fra Depend og den røde er Color Clubs Ruby Slippers.

Og dette lavede jeg dagen før juleaften, juletræer lavet med tape og pyntet med rhinstene. Den hvide med guldskær jeg har brugt som base er OPI's nye Ski Slope Sweetie og den grønne er Essence We Rock the Tree.

torsdag den 19. december 2013

Julemode

Hvad skal man tage på til jul? Jeg kan godt li' at iføre mig noget rødt eller grønt, og hvis man søger på Christmas Sweater/Cardigan, så er der godt nok mange seriøst grimme at vælge imellem. Men jeg var heldig at finde denne fine røde med kristtjørne på (fra Etsy):
Tyk og varm, den vil jeg hygge mig i, når jeg sidder og læser i sofaen i december.

Jeg kiggede for sjov videre på Etsy og fandt denne superfine hjemmesyede julestjernenederdel:
Og nej jeg vil ikke bruge kristtjørnetrøjen ovenfor sammen med den, det bli'r vist for meget af det gode. En enkel grøn finstrikket bluse tror jeg vil være god sammen med den.

Nå men, nu er jeg jo helt skudt i strutskørter, så jeg var nærmest nødt til at investere i et rødt strutskørt:
Det er også fra Etsy (Dodo Trading), koster kun 150 kr. og sendes fra England, så ingen told og moms og andre uartigheder der.

Jep, jeg er skør, men på den anden side - hvorfor skal det altid være så kedeligt?! ;)

mandag den 16. december 2013

torsdag den 12. december 2013

Julemusik

Da jeg startede min blog i 2009, jep, det er allerede så længe siden, legede jeg Jule-DJ, hvor jeg spillede nostalgisk-, moderne- og dansk julemusik. Jeg ELSKER julemusik! Især de gamle kendinge, sunget af Amerikanske croonere. Jeg har en kæmpe samling julemusik, både på CD og vinyl, for hele december hører jeg KUN julemusik. Men hvorfor kommer der aldrig noget nyt? Det fandt jeg ud af sidste år, hvor jeg læste en artikel om at det ligefrem skulle være "kunstnerisk selvmord" at skrive en julesang! Se, det forstår jeg overhovedet ikke, for jeg tror virkelig ikke at Bing Crossby nogensinde fortrød at have indspillet White Christmas, som blev verdens mest solgte single:
Den findes selvfølgelig også i min vinylsamling, både som single og som LP.

Og jeg kan hurtigt nævne andre store kunstnere, som ikke fik deres karriere ødelagt af at indspille en julesang. Tag f.eks. The King, Elvis. Han kunne endda gøre det iført sort læder:

Og Madonna gjorde kælent Mrs. Kitt kunsten efter:

Selv Bon Jovi gav den julegas med sin alternative julesang:
Jeg har selvfølgelig LP'en, som er vist i klippet.

Bryan Adams lavede en rocket hyldest til vores allesammens Rudolf:

Og The Boss kunne også istemme julekoret uden at hans karriere tog skade:

Så hvad venter I på derude? Skriv dog et nyt julehit, så vi får noget nyt at lytte til og I får fast indtægt hver december de næste mange år. :)

mandag den 9. december 2013

torsdag den 5. december 2013

ALT for Damerne, nr. 50, 1955

Så er det tid til lidt nostalgisk julestemning fra 1955. Jeg har scannet fra Alt for Damerne nr. 50, og jeg kunne slet ikke stoppe, da jeg først kom i gang, så det er det store julenummer denne gang. Husk at alt kan klikkes op i stort og læsbart format.

Vi er midt i december, for jeg kunne ikke stå for forsiden, mere julet bli'r det ikke:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg bemærker selvfølgelig den fine gamle julepynt på træet bagved. Og tænk at få hele TRE hundehvalpe i julegave!

Vi starter med en artikel om Charlie Chaplin - Liv og latter i lykkens have:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50


ALT for Damerne, 1955, nr. 50


ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Her har den hjemmegående husmor fundet en måde at arbejde hjemme på:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Hun laver eventyrlige nisser af kogler, som åbenbart sælger godt.

Se billedet her øverst til venstre, de er da vist ikke så svære at gøre efter.
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Indenfor modens verden er vi nu nået til overtøj, for det er jo ved at blive koldt:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg er vild med både de store tern og de elegante pelskraver.

Her den anden del om overtøjet, hvor der også er diagram og vejledning til at lave sig noget lunt om ørerne:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Men december er jo også højtid for festivitas og hvad skal vi tage på til alle månedens middage?
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
En mellemkjole, selvfølgelig. Den ser ud til at være yderst anvendelig til så meget andet, for jeg tror det er tilbehøret der gør det.

Bettina funderer var en fast spalte i 1955:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Her funderer hun over om julen varer længe og hvor tidligt må man egentligt starte juleriet? Jeg vil mene at det må være op til den enkeltes temperament og livsstil. Jeg prøver hvert år på at være i god tid, det er bare ikke altid det lykkedes lige godt.

Dengang lavede man gaver selv, hvilket hætten, som vi så før, kunne være et godt eksempel på, men denne brevbakke er da også genial til ham:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
For så er man jo også fri for at se på hans papirrod. Hvis jeg havde færdigheder indenfor peddigrørskunsten, så havde jeg lavet een til mig selv, for den kunne jeg sagtens se pynte på mit skrivebord.

Der er serveret!  Her er der forslag til hele ugens middage:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Når ønskesedlen skal skrives ... Så kunne man jo passende slænge sig i chaiselongen i en elegant Asani natkjole og lege at man er filmstjerne fra Hollywood:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Men HVAD skal man ønske sig? Man kunne jo være praktisk og ønske sig een af disse smarte og lækre kaffemaskiner, som man ellers ikke ville bruge penge på selv:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Min farmor brugte altid den øverst til venstre, hun påstod der ikke kunne laves bedre kaffe end den gjorde.

Men den nederst til højre er da fantastisk, nærmest skulpturel:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Man kunne også ønske sig lækkert strikkegarn:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Og strikke denne fine vinterbluse med den herlige detalje bagpå:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Eller man kunne ønske sig disse skønne varme støvler:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Jeg har længe ønsket mig modellen nederst til venstre. Jeg ved de findes i repro udgave, men enten er de for dyre eller også kan de ikke fås indenfor EU, og så bli'r de alt for dyre, hvis de ryger i tolden, suk. Så ved du hvor de kan fås indenfor EU til en rimelig pris, så giv mig endelig besked.

Meeen, man kunne jo også gå den totalt ufornuftige vej og ønske sig noget parfume-luksus fra Arden:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Bare stik mig lidt af det hele, det skal slet ikke være det det kommer an på. :)

Eller Dubarry pudder som giver den skønneste teint på sekunder:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Og 4711 fås jo den dag i dag, hvis den kunne friste:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Triumph lover Swing Action med deres skønne underskørt:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50

Nivea creme var også populær den gang, og jeg bruger den faktisk tit som natcreme om vinteren:
ALT for Damerne, 1955, nr. 50
Lad os slutte med det fine og klassiske ur, som jeg heller ikke havde noget imod at eje.

Lagde I mærke til det? Jeg fik lavet en glidende overgang til reklamerne, helt uden at nævne det.

Rigtig glædelig jul til jer alle. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...